Ændring af afrejsetidspunkt og efterfølgende forsinkelse på udrejsen
16 dage før afrejse blev ankomsttidspunktet ændret fra ”om morgenen” til kl. 13.50. På afrejsedagen blev ankomsten til rejsemålet yderligere forsinket til kl. 18. Da rejsearrangøren, da aftalen blev indgået, ikke havde angivet et præcist ankomsttidspunkt, blev det angivne ankomsttidspunkt om morgenen fortolket til klagerens fordel med en ankomst før kl. 9. Den tid klageren mistede på rejsemålet oversteg herefter efter en helhedsvurdering 10 timer. Klageren var derfor berettiget til et nedslag i rejsens pris svarende til en døgnandel.
Klageren medhold.
Kendelse afsagt: 21. august 2025
