De to brancheforeninger Rejsearrangører i Danmark (RiD) og Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), der sammen med Forbrugerrådet Tænk, har oprettet Pakkerejse-Ankenævnet, er pr. 1. april 2025 fusioneret og blevet til brancheforeningen REJS.

Rejsebranchen er efter fusionen fortsat repræsenteret af to medlemmer i Pakkerejse-Ankenævnet. Nævnsmedlemmerne, der er udpeget af de tidligere brancheforeninger, fortsætter deres virke i Ankenævnet for den nye brancheforening REJS.