Rejseleder fortsætter grupperejse trods klagers sygdom
Natten til rejsens dag 6 blev klageren syg. Klagerens medrejsende oplyste rejselederen herom tidligt samme morgen, og ringede i løbet af morgenen til forsikringsselskabet alarmcentral, hvor rejselederen også talte med alarmcentralen og oplyste, at resten af gruppen ville rejse videre samme morgen. Da rejselederen havde sikret sig, at alarmcentralen kendte til klagerens situation, og inden vidererejsen fra hotellet havde fået bekræftet, at klageren og klagerens medrejsende klarede den, fandt Ankenævnet, at rejsearrangøren havde opfyldt omsorgspligten.
Klageren delvist medhold
