Indklagede var rejsearrangør og ikke formidler
I udbudsmaterialet og i handelsbetingelser oplyste indklagede, at ”Teknisk arrangør i forbindelse med klubture er [rejsearrangøren]” og ”[indklagede] er formidler af klubturene…”. Disse vilkår var ikke inden aftaleindgåelsen blevet individuelt forhandlet med klageren, og var i øvrigt ikke anført på en sådan fremhævet måde, at klageren tydeligt blev gjort opmærksom på, at rejsearrangøren var klagerens aftalepart med den følge, at krav udelukkende kunne fremsættes overfor rejsearrangøren. Ankenævnet fandt derfor, at indklagede i den konkrete sag var klagerens aftalepart.
Klageren delvist medhold.
Afsagt: 27. januar 2025
