Manglende hotelgæster
Klageren var fra ankomsten til resortet rejsens dag 2 og frem til klageren flyttede til et andet hotel på rejsens dag 18 – bortset fra to gæster der ankom rejsens dag 12 og yderligere en italiensk gæst der ankom, den dag klageren flyttede til et andet hotel – eneste gæst på resortet. Uanset at resortet var nyåbnet for gæster få måneder før klagerens ankomst, og at klageren inden bestillingen af rejsen fik oplyst, at det anbefalede ayurveda resort var et ”nyt sted som kommer på hjemmesiden snart”, fandt Ankenævnet, at klageren ikke med rette havde kunnet forvente, at der ville være andre gæster end klageren under opholdet, eller at rejsearrangøren havde garanteret klageren, at der ville være andre gæster end klageren. På denne baggrund og selv om det var generende for klageren at være den eneste gæst på resortet, var klageren i det væsentlige indkvarteret i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Da ikke havde godtgjort, at opholdet på det bestilte resort var behæftet med sådanne mangler, at klageren var berettiget til at flytte til et andet hotel vederlagsfrit kunne Ankenævnet ikke imødekomme klagerens krav.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 19. november 2024
