Nægtet indrejse pga. manglende visum
Ved ankomsten til Egypten blev klageren nægtet indrejse i landet på grund af manglende visum. Klageren blev som følge heraf tilbageholdt i lufthavnen og fløj tilbage til Danmark dagen efter for egen regning. Da klageren ikke havde godtgjort, at rejsearrangøren fik oplyst, at klageren havde et udenlandsk pas, og rejsearrangøren derfor ikke har haft særlig anledning til at oplyse om visumregler for andre nationaliteter end dansk eller at henvise klageren til dennes respektive ambassade for nærmere oplysninger herom, fandt Ankenævnet, at klageren i et tilfælde som det foreliggende således nærmest til at undersøge visumreglerne og sikre sig et eventuelt nødvendigt visum. Den omstændighed, at klageren kunne tjekke ind og flyve til Egypten, kunne ikke føre til et andet resultat.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 19. november 2024
