Hotel ikke egnet for bevægelseshæmmede personer

Der var en del trapper på hotellets område herunder fra hotellets restaurant og reception og op til den bungalow, klageren fik anvist ved ankomst til hotellet. Uanset at rejsearrangøren i hotelbeskrivelsen på hjemmesiden havde oplyste om ”niveauforskelle inden for hotellets område”, og at klageren ikke forud for bestillingen af rejsen havde gjort rejsearrangøren opmærksom på, at den ene rejsedeltager var bevægelseshæmmet, fandt Ankenævnet, at hotellet generelt ikke var egnet for bevægelseshæmmede personer. Klageren var berettiget til at hæve købet og få rejsens fulde pris tilbagebetalt. Da rejsen ikke havde været uden værdi for klageren, var rejsearrangøren berettiget til at fradrage et beløb.

Klageren medhold

Afsagt: 30. august 2024

Filtype: pdf
Klagepunkter: Beliggenhed/placering, Indkvartering
Emner: Aftalegrundlaget, Hotelbeskrivelse