Ændret hjemrejsetidspunkt og tidspunkt.
23 dage før afrejse meddelte rejsearrangøren, at hjemrejsen blev fremrykket, og at afrejselufthavnen blev ændret. Klageren mistede som følge heraf tid på rejsemålet på i alt 6 timer og 15 minutter. Klageren var derfor berettiget til en dagandel – 1/14-del af rejsens pris – i kompensation, jf. Pakkerejse-Ankenævnets vejledende retningslinjer om transportforsinkelser i forbindelse med pakkerejser. Den omstændighed, at transfertiden til lufthavnen som følge af ændringen af afrejselufthavnen var reduceret, kunne ikke føre til et andet resultat, da den mistede tid på rejsemålet, beregnes ud fra faktiske ankomst- og afrejsetidspunkter. På denne baggrund, og da klageren med rette havde kunnet forvente at hotellets spa- og wellnessafdeling kunne benyttes uden betaling, fandt Ankenævnet, at rejsen var behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.
Klageren medhold.
Afsagt: 26.01.2024
