Manglende oplysning om tidsændring på hjemrejsen
Flyafgangen på hjemrejsen blev fremrykket med 2 timer, således at flyet afgik kl. 11 i stedet for kl. 13. Ved en fejl begået af rejsearrangøren havde klageren ikke modtaget den mail rejsearrangøren havde udsendt vedrørende tidsændringen. Da den fremrykkede afgangstid medførte, at klageren mistede hjemrejsen, og selv måtte arrangere en alternativ hjemrejse med mellemlanding i Tyrkiet i stedet for den oprindeligt bestilte direkte flyvning og ankomst til Københavns Lufthavn i stedet for Billund Lufthavn, en ekstra overnatning på hotel i Tyrkiet, samt en togrejse fra København til en togstation i nærheden af klagerens bopæl, var klageren, udover de faktiske udgifter til den alternative hjemrejse, som rejsearrangøren har refunderet klageren, berettiget til en godtgørelse for generne opstået i forbindelse med hjemrejsen.
Klageren medhold.
Afsagt: 28. juni 2024
