Standard på låneklapvogn.
Klagerens klapvogn bortkom på udrejsen, og rejsearrangøren stillede om aftenen på ankomstdagen en låneklapvogn til rådighed for klageren under resten af opholdet. Klageren reklamerede dag 3 over låneklapvognens standard til rejsearrangøren og beskrev klapvognen, som ”en beskidt klapvogn, som på ingen måde er sammenlignelig med den vi selv har medbragt”. Da rejsearrangøren sørgede for, at klageren fik en låneklapvogn stillet til rådighed om aftenen på ankomstdagen – ca. 7 timer efter ankomsten – fandt Ankenævnet, at afhjælpning var sket inden rimelig tid. Ankenævnet fandt endvidere, uanset at klagerens egen klapvogn var af en bedre standard, at afhjælpningen, herunder standarden på låneklapvognen, i det konkrete tilfælde, navnlig ud fra forholdene på det konkrete rejsemål havde været tilfredsstillende.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 28.06.2023
