Godtgørelse for tabt ferieglæde.
5 måneder før afrejse opsagde rejsearrangøren aftalen og tilbagebetalte klageren det fulde beløb. Klageren købte ikke en erstatningsrejse og krævede godtgørelse for tabt ferieglæde. Efter Ankenævnets opfattelse finder § 28, stk. 2, i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer om godtgørelse for tabt ferieglæde anvendelse i de tilfælde, hvor en pakkerejse har været mangelfuld. Ankenævnet fandt, at rejsearrangøren ikke alene ud fra ordlyden i parternes aftale var berettiget til at aflyse aftalen om pakkerejsen, da ordlyden af aftalen var uklar samt ikke indeholdt oplysning omen frist som angivet i lovens § 20. Det var således ikke muligt for klageren at efterprøve, om betingelserne for aflysningen var opfyldt. Efter Ankenævnets opfattelse finder § 28, stk. 2, i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer om godtgørelse for tabt ferieglæde anvendelse i de tilfælde, hvor en pakkerejse har været mangelfuld. Da pakkerejsen blev aflyst inden afrejse og klageren dermed ikke kom af sted på rejsen, kunne Ankenævnet ikke imødekomme klagerens krav om godtgørelse for tabt ferieglæde.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 28.08.2023
