Inklagedes salg af togt var en pakkerejse og indklagede var rejsearrangør.

Det følger af lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementers § 3, stk. 1, at en pakkerejse er en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser bestående af fx transport, indkvartering eller enhver anden turistydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Klagerne skulle overnatte ombord på indklagedes skib under det bestilte togt. Da togtet måtte anses for at være både passagerbefordring og indkvartering, hvor indkvarteringen udgør en rejseydelse i sig selv, fandt Ankenævnet, at togtet var en pakkerejse. Ankenævnet fandt herudover, at de to dykkerkurser omfattet af købet udgjorde en turistmæssig ydelse henset til, at kurserne, som skulle foregå over en længere periode under togtet, udgjorde en betydelig værdi set i forhold til rejsens samlede pris, jf. lovens § 5. Ifølge § 5, nr. 5, i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, anses enhver fysisk eller juridisk person, der handler som led sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession i forbindelse med aftaler omfattet af loven som erhvervsdrivende. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at det ikke er et krav efter bestemmelsen, at den fysiske eller juridiske person tilsigter en økonomisk gevinst ved driften af sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession. Ankenævnet fandt, at indklagede, der på sin hjemmeside udbyder og sælger flere togter om året, måtte anses som rejsearrangør omfattet af lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 5, stk. 6. Indklagede var derfor klagernes aftalepart og dermed ansvarlig over for klagerne for levering af de rejseydelser, der var inkluderet i pakkerejsen, jf. lovens § 21. Ved vurderingen lagde Nævnet bl.a. vægt på, at indklagede i både udbudsmaterialet for togtet og i mail til klagerne med bekræftelsen af købet, fremstod som arrangør.

Den omstændighed, at indklagede i bekræftelsen af aftalen, havde taget forbehold for, at klagerne ved betalingen af ’køjepenge’ accepterede, at indklagedes skib hverken var rejsearrangør eller erhvervsdrivende, kunne ikke føre til et andet resultat, da loven ikke ved aftale kan fraviges til skade for den rejsende, jf. lovens § 2.

Afsagt: 16.03.2023