Højere hotelkategori end bestilt.
Ved ankomsten til rejsemålet blev klageren pga. overbooking indkvarteret på søsterhotellet, i stedet for det bestilte hotel. Dette hotel var af højere standard end det bestilte, men var for klageren utilfredsstillende navnlig fordi hotellet var mindre atmosfærefyldt end det bestilte hotel. På denne baggrund, og henset til at klageren 3 dage efter ankomsten flyttede til et andet værelse på hotellet, fandt Ankenævnet, at rejsen var behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris. Klageren delvist medhold. Læs hele kendelsen her.
