Hæveadgang, da fodboldkamp pga. Covid-19, blev udskudt på ubestemt tid.
Pga. Coronavirus (Covid-19) blev den spanske liga i marts 2020 udskudt på ubestemt tid. I en mailkorrespondance om klagerens slutbetaling af rejsen havde rejsearrangøren oplyst, at rejsen ville blive gennemført, når den nye dato for fodboldkampen lå fast, og at rejsearrangøren ville købe nye flybilletter. Da den bestilte fodboldkamp herefter ikke ville blive afholdt som planlagt, og en ændring i tidspunktet for opholdet eller afholdelse af fodboldkampen på et andet tidspunkt end det oprindeligt planlagte tidspunkt er en væsentlig ændring af aftalen, kunne klageren hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige indbetalte beløb.
Klageren medhold.
Afsagt: 29.09.2020
