Rejsearrangøren havde ikke godtgjort, at mangler kunne være afhjulpet.
Klageren havde ikke reklameret over hotellets swimmingpool samt rengøring af poolområdet og toilettet på hotellets fællesområde på rejsemålet. Selv om klageren ikke havde reklameret til rejsearrangøren over manglerne på rejsemålet, var klageren ikke afskåret fra at opnå et nedslag i rejsens pris, da rejsearrangøren ikke havde godtgjort, at de kunne have afhjulpet de påberåbte mangler. Rejsen var derfor behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.
Klageren medhold.
Afsagt: 27.02.2020
