Rejsearrangørens omsorgspligt ved mistet pas.
Klageren havde mistet sit pas. Klageren fortalte samme dag guiderne herom, som oplyste, at klageren kunne forsøge at gennemføre hjemrejsen som planlagt. Pga. manglende fremvisning af pas blev klageren afvist i paskontrollen i lufthavnen og måtte derfor blive i landet for at få udstedt et midlertidigt pas til hjemrejsen. Efter Ankenævnets opfattelse havde bureauet i det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om et bortkommet pas, en vis omsorgspligt over for klageren. Da bureauets guider den dag, hvor de blev oplyst om, at klageren havde mistet sit pas, ikke allerede dér henviste klageren til den lokale politistation eller det danske udenrigsministerium, fandt Ankenævnet, at bureauet havde tilsidesat dets omsorgspligt over for klageren. Da klageren – hvis bureauet havde overholdt dets omsorgspligt ved klagerens første henvendelse – kunne have benyttet den oprindelige hjemrejse, fandt Ankenævnet, at rejsen var behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris og erstatning af udgifter indkvartering, nye hjemrejseflybilletter og forlænget parkering.
Klageren medhold.
Afsagt: 06.02.2020
