Rejsearrangørens oplysningspligt om yderligere gebyrer og omkostninger.
Klage over manglende oplysning om, at hotellet opkrævede resortafgift ved indtjekning på hotellet. Da rejsearrangøren kunne have fået oplyst det nøjagtige beløb, som klageren skulle betale i resortafgift til det bestilte hotel, fandt Ankenævnet, at rejsearrangøren ved aftalens indgåelse ikke på et varigt medie havde oplyst klageren om den samlede pris for pakkerejsen eller eventuelt, hvilke typer yderligere omkostninger den rejsende typiske vil kunne forvente at skulle betale. Klageren var derfor berettiget til tilbagebetaling af den betalte resortafgift.
Klageren medhold.
Afsagt: 04.06.2019
