Klagerens manglende reklamation på rejsemålet.
Rejsearrangøren benægtede, at klageren havde reklameret over eventuelle kritisable forhold i forbindelse med indkvarteringen, og klageren kunne ikke dokumentere at have reklameret på rejsemålet. Klagerens reklamationspligt var angivet i rejsearrangørens bestillingsbekræftelse, som klageren modtog på bestillingstidspunktet, og var således en del af aftalegrundlaget. Efter Ankenævnets vurdering ville rejsearrangøren have haft mulighed for at afhjælpe manglen, hvis klageren havde reklameret til rejsearrangøren uden unødig forsinkelse. Ankenævnet kunne derfor ikke imødekomme klagerens krav.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 04.06.2019
