Omsorgspligt uanset ansvar.

Klageren overværede på hotellet en ubehagelig episode mellem en anden hotelgæst og hotellets vagter. Ankenævnet fandt, at bureauet – der i øvrigt hæfter over for klageren for hotellets ansattes ansvarspådragende adfærd – ikke kunne gøres ansvarlig for episoden. Bureauet havde imidlertid en vis omsorgspligt over for klageren. Da guiden hjalp klageren med at finde et andet hotel, hvor klageren – mod egen betaling – kunne blive indkvarteret, fandt Ankenævnet, at bureauet havde opfyldt dets omsorgspligt.

Klageren ej medhold.

Afsagt: 03.12.2018

Filtype: pdf
Klagepunkter: Andet, Rejseleder/guide
Emner: Ekstraudgifter, Hotelændring, Omsorgspligt