Defekte lejebiler

Ved ankomsten til lufthavnen fik klageren udleveret en lejebil, som kort tid efter viste sig at have en defekt rude, som ikke kunne lukkes. Klageren fik byttet bilen hos biludlejningsselskabet. Den udleverede bil viste sig på turen tilbage også at være defekt pga. en løs inderskærm, og blev om aftenen samme dag afhentet af en kranbil. Dagen efter fik klageren udleveret endnu en lejebil hos biludlejningsselskabet. På denne baggrund, og henset til den tid klageren måtte bruge på at få byttet de defekte biler, fandt Ankenævnet, at rejsen var behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.

Klageren medhold.

Afsagt: 20.08.2018

Filtype: pdf
Klagepunkter: Standard, Transport
Emner: Afhjælpning