Manglende underretning om afbestilling ved orkan.
Pga. orkanen Irma ændrede klageren dagen før afrejse sin rejse. Ankenævnet fandt, at der dagen før afrejse, hvor klageren ændrede rejsen, forelå en situation på klagerens rejsemål, der var omfattet af pakkerejselovens § 9, stk. 3. Da bureauet ikke havde godtgjort at have underrettet klageren om retten til at afbestille rejsen, havde bureauet tilsidesat sine underretningspligter, jf. pakkerejselovens § 15, stk. 1 og 2, og havde derved frataget klageren muligheden for evt. at hæve aftalen og få samtlige indbetalte beløb tilbagebetalt, jf. samme lovs § 16. Som følge af ændringen af rejsemål mistede klageren motorcykelleje i to dage samt tre nætters hotelophold. Rejsen var derfor behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.
Klageren medhold.
Afsagt: 04.07.2018
