Manglende specialkost.
Klageren var lovet, at det bestilte hotel kunne servere specialkost. Efter Ankenævnets opfattelse kan en rejsende ikke med rette forvente, at udvalget af specialkost på en hotelbuffet, har samme omfang og er tilsvarende udvalget af retter på buffeten i øvrigt. Således som sagen forelå til afgørelse fandt Ankenævnet imidlertid, at hotellets håndtering af specialkosten på visse punkter – navnlig på grund af, at personalet ikke med sikkerhed kunne oplyse hvilke retter, der var specialkost samt, at specialkosten ikke blev holdt adskilt fra de øvrige madvarer, var gået ud over, hvad en rejsende normalt må være forberedt på at skulle tåle. Rejsen var derfor behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.
Klageren medhold.
Afsagt: 09.02.2018
