Insekter på værelset.
Klageren vågnede dag 7 med røde kløende mærker på kroppen, og et par dage senere oplevede klagerens medrejsende samme gener. Hotellets personale sprøjtede mod insekter i klagerens hotelværelse, hvorefter der fremkom insekter fra madrassen på hotelværelset. Klageren blev herefter flyttet til et andet værelse, hvorefter det fraflyttede hotelværelse blev forseglet og behandlet mod skadedyr. Da klagerens røde udslet på kroppen fremkom efter at have ligget i sengen på hotelværelset sammenholdt med, at der kom små insekter frem fra madrassen efter sprøjtning i værelset, fandt Ankenævnet, at rejsen var behæftet med en mangel, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.
Klageren medhold.
Afsagt: 17.02.2017
