Ansøgning om visum for ikke-dansk statsborger.
Klageren havde købt en pakkerejse, hvor der i rejsens pris indgik håndtering af alle praktiske forhold omkring ansøgningsproces for visum til rejsemålet. Herudover skulle klageren betale et beløb til forberedelse af visumansøgning og visumgebyr samt møde op på landets ambassade i København for at afgive fingeraftryk. Uanset at det som udgangspunkt er den rejsendes ansvar at være i besiddelse af nødvendigt visum, fandt Ankenævnet, at bureauet, ved modtagelse af kopi af de rejsendes pas inden aftalens indgåelse, havde påtaget sig risikoen for, at klageren, der ikke var dansk statsborger, ikke kunne indgå i den almindelige ansøgningsproces. Klageren, der i stedet skulle betale et højere beløb til forberedelse af visumansøgning og visumgebyr samt møde op på landets ambassade i London, var derfor berettiget til at hæve købet og få rejsens fulde pris tilbagebetalt.
Klageren medhold.
Afsagt: 30.01.2017
