Standard på køretøj til transport over store afstande ad dårlige veje.

Klageren blev ved ankomsten til Cape Town i Sydafrika afhentet i en lastbil indrettet med en passagerkabine i hele bilens længde. Dette køretøj havde ikke aircondition, gardiner og fodtrin til dør, sæderne var betrukket med plastmateriale, affjedringen og samtaleanlægget var defekt og køretøjet kunne ikke aflåses. Køretøjet blev dag 4 udskiftet med et lignende køretøj med fodtrin til døren og intakt affjedring, som dog fortsat var utilfredsstillende. Ankenævnet fandt, at klageren med rette havde kunnet forvente at blive transporteret i et køretøj der var egnet til transport over store afstande ad dårlige veje. Rejsen var derfor behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.

Klageren medhold.

Afsagt: 13.12.2016

Filtype: pdf
Klagepunkter: Standard, Transport
Emner: Aftalegrundlaget, Bus