Tilbagebetaling af flybilletter i forbindelse med afbestilling af rejse.
Klageren afbestilte sin rejse 66 dage før afrejse. Da klageren pga. fejl i mailadressen ikke har modtaget bureauets mail af 10. april 2015 med oplysning om, at de bestilte flybilletter ikke var refunderbare, og da dette endvidere ikke fremgik af fakturaen, fandt Ankenævnet, at bureauet under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter, alene var berettiget til at opkræve et afbestillingsgebyr på 1.000 kr. pr. person, som anført i bureauets ”Handelsbetingelser – Pakkerejser”.
Klageren medhold.
Afsagt: 16.10.2015
