Ca. 1 måned før afrejse oplyste bureauet, at den bestilte fodboldkamp var blevet udskudt ca. 14 dage.

Efter Ankenævnets opfattelse indebar denne ændring i det konkrete tilfælde en så væsentlig ændring af rejsen, at klageren var berettiget til at hæve aftalen og få rejsens fulde pris tilbagebetalt. Den omstændighed, at bureauet i dets generelle betingelser havde anført, at ”Rejsen kan IKKE refun­deres, da disse produkter gælder til en bestemt event, men ikke nødvendigvis til en bestemt dato”, kunne ikke føre til et andet resultat, idet klagerens rettigheder efter pakke­rejseloven ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade for klageren.

Klageren medhold.

Afsagt: 19.11.2014

Filtype: pdf
Klagepunkter: Andet, Udflugter, kursus, teater-, koncert, og fodboldbilletter
Emner: Ændring, Aftalegrundlaget, Rejsebestemmelser