Afbestilling af rejsen.
Klageren afbestilte 14 dage før afrejse rejsen med henvisning til en rejsevejledning fra Udenrigsministeriet. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at der på tidspunktet for påberåbelse af afbestillingsretten havde foreligget en situation på klagerens rejsemål, der var omfattet af pakkerejselovens § 9, stk. 3. Klageren kunne derfor ikke afbestille rejsen i henhold til pakkerejselovens § 9, stk. 3. Bureauet kunne imidlertid ikke godtgøre, at klageren inden aftalens indgåelse var blevet gjort bekendt med arrangørens vilkår for afbestilling af rejsen. Arrangørens almindelige afbestillingsvilkår blev derfor tilsidesat, og bureauet kunne alene kræve et passende vederlag. Under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter, blev vederlaget fastsat til 50 % af rejsens pris.
Klageren medhold.
Afsagt: 05.03.2015
