Dagen før afrejse meddelte bureauet klageren, at afviklingen af golfrunderne og træningen var ændret
Afviklingen af golfrunderne og træningen ville foregå fra kl. 7-16 med to runder af 9 huller afbrudt af træning, i stedet for træning fra kl. 9-11.30 efterfulgt af en runde golf på 18 huller fra kl. 12.30. Ankenævnet fandt, at klageren med rette havde kunnet forvente, at rejsens fem golfrunder var tilrettelagt således, at klageren og dennes medrejsende skulle gå en golfrunde på 18 huller i et stræk. Rejsen var derfor behæftet med en mangel.
Klageren delvist medhold.
Afsagt: 28.08.2014
