Bureauet havde sendt et tilbud på en golfrejse til Dubai til en pris på 20.895 kr. pr. person til klageren.
Efter klageren havde accepteret tilbuddet, meddelte bureauet, at dets agent havde oplyst forkert pris på hotellet, således at rejsens pris i stedet var 28.895 kr. pr. person. Ankenævnet fandt, uanset at bureauet havde oplyst, at ydelserne ikke var bekræftet og klageren ikke havde modtaget en faktura, at det accepterede tilbud var bindende for bureauet. Bureauet kunne derfor ikke efterfølgende forhøje den aftalte pris pga. en fejl hos bureauets agent, jf. pakkerejselovens § 13. Klageren var derfor berettiget til at købe en rejse hos et andet rejsebureau på samme hotel i samme periode som den oprindeligt bestilte rejse. Bureauet blev pålagt at betale prisdifferencen mellem den oprindelig købte rejse og erstatningsrejsen, som klageren havde købt.
Klageren medhold.
Afsagt: 28.08.2014
