Klagen vedrører forældelse af kompensationsgavekort.

Klageren havde i forbindelse med en tidligere rejse med bureauet accepteret at modtage et gavekort som kompensation. Ankenævnet fandt derfor, at klageren ikke efterfølgende havde krav på at få ombyttet gavekortet til kontanter. Da både klagerens navn fremgik af gavekortet, og det var anført på gavekortet, at det ikke kunne overdrages til andre, fandt Ankenævnet endvidere, at klageren ikke havde krav på at kunne overdrage gavekortet til en anden person. Da klagerens navn fremgik af gavekortet, og bureauet således ikke kunne modtage gavekortet som betaling fra andre end klageren, fandt Ankenævnet, at den særlige undtagelse i forældelsesloven, hvorefter der kan aftales kortere frister for indløsning end forældelseslovens frister, ikke kunne finde anvendelse på de foreliggende gavekort, jf. forældelseslovens § 26, stk. 4. Bureauet skulle derfor anerkende, at de gavekort, der var udstedt til klageren og klagerens medrejsende hver især først var forældet efter 3 år regnet fra udstedelsestidspunktet.

Klager delvist medhold.

Afsagt: 24.10.2012