Klageren reklamerede til bureauets guide over utilfredsstillende rengøring og andre utilfredsstillende forhold i lejligheden.
Hotellet foretog ekstra rengøring, og en servicemand kom for at afhjælpe de påtalte mangler. Da klageren fortsat fandt rengøringen og afhjælpningen af de øvrige mangler utilfredsstillende, aflagde guiden besøg i klagerens lejlighed og udfærdigede en mangelliste, der blev afleveret til hotellets ledelse. Endvidere blev der igen udført yderligere rengøring, ligesom der på ny kom en servicemedarbejder for at afhjælpe manglerne. Ankenævnet fandt, at bureauet efter guidens besøg i lejligheden, hvor mangellisten blev udfærdiget og afleveret til hotellets ledelse, burde have sikret sig klagerens accept af, at manglerne herefter rent faktisk var blevet afhjulpet tilfredsstillende. Ved at undlade dette fandtes bureauet at have påtaget sig risikoen for, at der fortsat var mangler, der ikke blev afhjulpet under klagerens resterende ferieophold. Ankenævnet tilkendte derfor klageren en kompensation på 1.500 kr.
Klageren delvist medhold.
Afsagt: 23.12.2010
