Klageren ankom et døgn senere til rejsemålet end oprindeligt planlagt.
På grund af vejrforholdene i Billund Lufthavn som medførte, at klageren fik et længerevarende ophold i Amsterdam Lufthavn, ankom klageren et døgn senere til rejsemålet end oprindeligt planlagt. Kompensationen for den mistede tid på rejsemålet blev – uanset at prisen for den ekstra overnatning dagen før rundrejsen blev påbegyndt, som klageren havde tilkøbt til sin rundrejse for 500 kr. pr. person – beregnet i overensstemmelse med pakkerejsens samlede varighed og pris. Ankenævnet bemærkede, at uanset at bureauet er uden skyld i de gener, som flyforsinkelsen påførte klageren, hæfter bureauet efter reglerne i pakkerejseloven for den herved mistede tid og påførte gener. Ankenævnet bemærkede endvidere, at bureauets ansvarsfraskrivelse vedrørende flyforsinkelser i bureauets almindelige rejsebestemmelser efter pakkerejselovens bestemmelser ikke har nogen retsvirkning. Ankenævnet bemærkede endelig, at den omstændighed, at klageren hverken fra Billund eller fra Amsterdam Lufthavn kontaktede bureauet, ikke kunne tillægges betydning ved sagens afgørelse, da det ikke af bureauets almindelige rejsebestemmelser fremgik, hvilken retsvirkning klagerens manglende reklamation over for bureauet har.
Klageren medhold.
Afsagt: 30.11.2010
