Klage over manglende udlevering af forsikringsbetingelser for afbestillingsforsikring inden aftalens indgåelse.

Ankenævnet lagde til grund, at det af bureauets almindelige betingelser fremgik hos hvilket forsikringsselskab afbestillingsforsikringen blev tegnet. Selvom bureauet ved salg af afbestillingsforsikringer bør anføre på billetten/rejsebeviset, hos hvilket forsikringsselskab forsikringen er tegnet, bærer den rejsende selv ansvaret for at kontrollere, hvilken dækning den tegnede forsikring omfatter, og såfremt dette ikke tydeligt fremgår, undersøge dette før afrejse. Ankenævnet fandt, at det havde påhvilet klageren selv at rette henvendelse til bureauet eller det forsikringsselskab, hvor forsikringen blev tegnet. Ved en sådan henvendelse ville klageren være blevet opmærksom på, at den tegnede forsikring ikke dækkede sygdom eller tilskadekomst, der var til stede ved købet af forsikringen. Da det manglende kendskab til forsikringsbetingelserne måtte anses for at bero på klagerens egne forhold, kunne Ankenævnet ikke imødekomme klagerens krav.

Klager ej medhold.

Afsagt: 23.06.2008

Filtype: pdf
Klagepunkter: Afbestille, hæve, afbryde, overdrage rejsen (Klageren), Andet
Emner: Aftalegrundlaget