Bureauet afbrød klagerens ferie 1 uge før planlagt pga. terrorangreb på feriemålet
Bureauet afbrød klagerens ferie 1 uge før planlagt – efter 1 uges Nilkrydstogt – pga. terrorangreb på feriemålet. Klagerens rejse bestod, dels af en uges Nilkrydstogt, dels af 3 dage i Cairo og 4 dage i Sharm el-Sheikh. Ankenævnet fandt, at klageren var berettiget til et nedslag i rejsens pris svarende til den procentvise værdiforringelse af rejsen i sin helhed, dvs. bestemt ud fra klagerens bestilling og betaling af en 2 ugers rejse. Ankenævnet fandt derfor ikke – som påberåbt af bureauet – at nedslaget for klagerens forringede ferieoplevelse skulle beregnes blot som forskellen i prisen mellem 1 og 2 ugers rejse baseret på den særskilte ugepris herfor, der i kataloget er oplistet i de tilfælde, hvor en kunde køber en særskilt rejse bestående enten af en uges krydstogt eller af en uges ophold i Cairo/Sharm el-Sheikh.
Da den opståede mangel var forårsaget af terrorangrebet, havde klageren derimod ikke krav på erstatning for spildte feriedage.
Afsagt: 18.05.2006
