Af bureauets ”Værd at vide”, der var en del af aftalegrundlaget, fremgik det under punktet ”Pas og visum”, at ”der er visumtvang i visse lande for ikke-danske statsborgere”, og at den rejsende selv skulle kontakte den pågældende ambassade vedrørende landets visumkrav.
Da klageren, der var ikke-dansk statsborger, ikke inden afrejse havde sørget for at have sit visum i orden, fandt Ankenævnet, at det alene var klagerens risiko, at hun blev afvist i Kastrup Lufthavn pga. manglende visum til Dubai. Klageren var dog berettiget til at få refunderet skatter og afgifter i det omfang, bureauet hos flyselskabet kunne opnå refusion heraf. Bureauet var ved tilbagebetalingen heraf berettiget til at opkræve et rimeligt arbejdsvederlag.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 29.08.2010
