Klageren ønskede at overdrage sin rejse til en anden rejsedeltager.
Allerede fordi bureauet i sine rejsebetingelser ikke havde oplyst klageren om adgangen til overdragelse af pakkerejsen, herunder om eventuelle begrænsninger heri, fandt Ankenævnet, at klageren, der pga. bureauets udeladte oplysning og fejlagtige rådgivning, havde set sig nødsaget til at afbestille den samlede rejse for både sig selv og sin hustru, var berettiget til at få rejsens fulde pris tilbagebetalt dog fratrukket et ekspeditionsgebyr, som bureauet ved en overdragelse af klagerens egen rejse havde været berettiget til at opkræve.
Klageren medhold.
Afsagt: 28.09.2009
