Efter klageren havde accepteret tilbuddet, meddelte bureauet, at dets agent havde oplyst forkert pris på hotellet, således at rejsens pris i stedet var 28.895 kr. pr. person. Ankenævnet fandt, uanset at bureauet havde oplyst, at ydelserne ikke var bekræftet og klage­ren ikke havde modtaget en faktura, at det accepterede tilbud var bindende for bureauet. Bureauet kunne derfor ikke efter­følgende forhøje den aftalte pris pga. en fejl hos bureauets agent, jf. pakkerejselovens § 13. Klageren var derfor berettiget til at købe en rejse hos et andet rejsebureau på samme hotel i samme periode som den oprindeligt bestilte rejse. Bureauet blev pålagt at betale prisdifferencen mellem den oprindelig købte rejse og erstatningsrejsen, som klageren havde købt.

Klageren medhold.

Afsagt: 28.08.2014

Filtype: pdf
File Size: 115 KB
Klagepunkter: Afbestille, hæve, afbryde, overdrage rejsen (Klageren), Andet
Emner: Ændring, Erstatningskøb