Klagerens manglende betaling af restbeløb for rejsen.
61 dage før afrejse undlod klageren – pga. Covid-19 – at betale rejsearrangøren restbeløbet for den bestilte rejse. Rejsearrangøren annullerede herefter parternes aftale som misligholdt og sidestillede klagerens manglende betaling med en afbestilling. Da Udenrigsministeriet på afbestillingstidspunktet ikke frarådede rejser til rejsemålet i den aktuelle Rejsevejledning på rejsetidspunktet, var klageren ikke berettiget til at afbestille rejsen i henhold til reglerne om uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen. Klagerens manglende restbetaling af rejsen blev herefter sidestillet med en afbestilling omfattet af den rejsendes generelle afbestillingsret.
Klageren ej medhold.
Afsagt: 17.05.2021
