Fremrykket transfer på afrejsedag.
På hjemrejsedagen blev klageren pga. cykelløb hentet på hotellet tidligt om morgenen og transporteret til et andet hotel nær lufthavnen, hvor de kunne opholde sig frem til hjemrejsen i stedet for at blive hentet om formiddagen og kørt til lufthavnen. Ankenævnet fandt, at ændringen, hvor klageren måtte forlade hotellet 4 timer og 15 minutter tidligere end oprindeligt planlagt, lå inden for hvad klageren måtte tåle. Ankenævnet fandt imidlertid, under hensyn til genen ved at blive hentet tidligere på hotellet og da klageren, som følge af opholdet på et andet hotel, ikke kunne benytte All Inclusive eller hotellets faciliteter, herunder swimmingpool, at rejsen havde været behæftet med en mangel, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris.
Klageren delvist medhold.
Afsagt: 26.10.2018
