Mistet vidererejse, hvor klageren ikke kontaktede lufthavnspersonalet.

Klageren nåede ikke sin vidererejse, og derfor først ankom til rejsemålet godt 9 timer senere end oprindeligt planlagt. Da rejsearrangøren ikke havde godtgjort, at klageren på et varigt medium havde modtaget generelle oplysninger om rejsens generelle egnethed for bevægelseshæmmede, herunder flyrejsens egnethed for bevægelseshæmmede, og da klageren alene havde 45 minutter i transfertid, fandt Ankenævnet, at rejsearrangøren måtte bære en del af risikoen for, at klageren mistede vidererejsen. Ankenævnet fandt dog, at klageren ligeledes havde pådraget sig en risiko for den opståede situation ved at undlade at bede om hjælp i flyet ved ankomsten til lufthavnen, ikke efterfølgende rettede henvendelse sig til lufthavnspersonalet samt undlod at reagere på kald over højttaleren. Ankenævnet fandt derfor, at hver part måtte bære halvdelen af risikoen og dermed halvdelen af klagerens udgift til ændring af flybillet. Klageren var endvidere berettiget til et nedslag i rejsens pris, som følge af mistet tid på rejsemålet.

Klageren medhold.

Afsagt: 09.12.2019

Filtype: pdf
Klagepunkter: Afvisning, mistet transport, Transport
Emner: Afhjælpning, Bevægelseshæmmet, Forsinkelse, Reklamationspligt