Hvis rejsearrangøren ikke opfylder afgørelsen?
Gældende for klagesager, hvor forbrugeren har fået helt eller delvist medhold, og hvor den erhvervsdrivende (rejsearrangøren) ikke inden 30 dage efter den forkyndte afgørelse efterlever kendelsen og udbetaler pengene til klageren, jf. lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven), lov nr. 524 af 29. april 2015.
Rejsearrangøren meddeler ikke Ankenævnet inden 30 dage fra forkyndelse, at rejsearrangøren ikke ønsker at efterleve kendelsen
Den forkyndte kendelse kan herefter tvangsfuldbyrdes ved fogedretten, jf. lov om alternativ tvistløsning (forbrugerklageloven) § 34. Forbrugeren skal i forbindelse med en sådan tvangsfuldbyrdelse selv rette henvendelse herom til fogedretten. Nævnenes Hus har udarbejdet en vejledning om den nærmere fremgangsmåde herom.
Ankenævnet fremsender til klageren efter betalingsfristens udløb:
- Nævnenes Hus‛ vejledning
- En erklæring om, at rejsearrangøren ikke inden 30 dage fra forkyndelsen har meddelt Ankenævnet, at rejsearrangøren ikke ønsker at efterleve kendelsen
- En ansøgningsblanket om dækning af omkostninger
Hvis Ankenævnet får meddelelse fra forbrugeren om, at denne ikke ønsker at indbringe sagen for fogedretten offentliggør Ankenævnet rejsearrangøren på smiley-listen. Find Smiley-listen her.
Rejsearrangøren meddeler Ankenævnet inden 30 dage fra forkyndelse, at rejsearrangøren ikke ønsker at efterleve kendelsen:
Klageren kan herefter beslutte at få kendelsen indbragt for domstolene. Klageren skal i forbindelse hermed henvende sig til Nævnenes Hus med sit ønske om at anlægge sagen ved domstolene.
Ankenævnet sender til klageren til brug for domstolsprøvelsen:
- Nævnenes Hus‛ vejledning
- En ansøgningsblanket om dækning af omkostninger
- En kopi af ankenævnets afgørelse
- En kopi af sagens bilag
- En kopi af forkyndelsen for rejsearrangøren
Nævnenes Hus vil hjælpe forbrugeren med det praktiske samt dække udgifterne i forbindelse med behandlingen af en retssag – herunder en eventuel retsafgift, rimelige udgifter til advokatbistand, evt. selvrisiko ved retshjælpsforsikring, evt. sagsomkostninger til modparten fastsat af retten, og andre rimelige udgifter afholdt i forbindelse med retssagen, jf. forbrugerklagelovens § 36, m.fl. (se hele loven under Love og regler). Det samme er gældende, hvis rejsearrangøren måtte ønske at lægge sag an mod forbrugeren.
Omkostningsdækning
Omkostningsdækning ved indbringelse af sagen for fogedretten eller domstolene
Forbrugeren har en retshjælpsforsikring
Hvis forbrugeren har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag, vil forbrugeren efter § 37, i lov om alternativ tvistløsning (forbrugerklageloven) kunne få dækket en eventuel selvrisiko samt have mulighed for at få omkostninger, der overstiger forsikringens maksimum dækket. Dette forudsætter dog, at forbrugeren opfylder visse nærmere angivne krav i lovbestemmelsen.
Nævnenes Hus har udarbejdet en vejledning om domstolsbehandlingen i sager, hvor forbrugerens krav (det tilkendte beløb) mod rejsearrangøren er henholdsvis under og over 50.000 kr. Download vejledningerne her (under 50.000 kr.) og her (over 50.000 kr.)
Forbrugeren har ikke en retshjælpsforsikring
Forbrugeren skal indsende en ansøgning om dækning af omkostningerne ved en retssag til Nævnenes Hus og vedlægge en kopi af kendelsen eller forliget, hvoraf forbrugerens tilkendte beløb fremgår. Hvis sagen anlægges af rejsearrangøren mod forbrugeren, skal der sammen med ansøgningsblanketten indsendes kopi af dokumenter fra den indledte retssag – stævning, svarskrift eller andre processkrifter, jf. nærmere herom i § 18, stk. 5 i bekendtgørelsen om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus. Find bekendtgørelsen under Love og regler. Endvidere skal et eventuelt afslag om retshjælpsdækning fra forbrugerens forsikringsselskab vedlægges ansøgningen til Nævnenes Hus, jf. §18, stk. 6 i samme bekendtgørelse. Find bekendtgørelsen under Love og regler.
Nævnenes Hus vil i forbindelse med forbrugerens henvendelse foretage en vurdering af forbrugerens mulighed for at få medhold under en efterfølgende retssag. Hvis det må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke vil kunne få medhold, vil der ikke kunne opnås bistand efter ordningen.
